EU Taksonomi - Bliv bæredygtig på din faste ejendom
Her åbner EU Taksonomi med vejledning og hjælp til at blive compliant med de nye definitioner om bæredygtige investeringer i EU (Danmark). De første 2 af 6 definitioner er allerede gældende fra EU omkring EU Taksonomi, omhandlende klima modvirkning eller klima tilpasning. De resterende 4 EU definitioner er i forslag, og afventer de endelige beslutninger. Få hjælp til om din ejendomsportefølje er EU Taksonomi compliant på eksisterende eller kommende investeringer som privat, pensionskasse, investorer og finansselskab/bank. Få screening af din fast ejendom efter EU Taksonomi fælles klassificeringssystem som definere bæredygtighed.
Den fremtidige ramme vil bygge på 6 EU Taksonomi miljømål:
- 1) modvirkning af klimaændringer
- 2) tilpasning til klimaændringer
- 3) bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
- 4) overgang til en cirkulær økonomi
- 5) forebyggelse og bekæmpelse af forurening
- 6) beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.
Det er frivilligt fra 1. januar 2022 at afrapportere på EU Taksonomi, men fra det nye år 2023 er det ikke længere frivilligt for store virksomheder i regnskabsklasse C og finansielle aktører (pensionskasser, investeringsselskaber, forsikringsselskaber, investeringsfonde). For store virksomheder med investeringer i EU, skal de allerede fra 1. januar 2023 afrapporter sine investeringer efter miljø definitioner i EU Taksonomi.
Hvem skal indrapportere EU Taksonomi 2023:
- Store virksomheder i regnskabsklasse C
- Pensionskasser
- Investeringsselskaber
- Forsikringsselskaber
- Investeringsfonde
EU Taksonomi - Klimaneutral i 2050 (net-zero)
Formålet med EU miljømål er at definere bæredygtighed og klimaneutralitet for alle investeringer i EU. For opnå net-zero i EU skal medlemslandende arbejde og afrapportere efter taksonomi. Flere store virksomheder og finansielle aktører afrapportere ESG/CSR, Energimærker, DGNB, LCA/LCC, FN17, mv. for deres aktiviteter i bla. Danmark. Flere af disse aktiviteter kan inddrages i taksonomi arbejdet i forbindelse med afrapportering til EU. Et af de vigtigste elementer i EU Taksonomien er DNSH hvilket står for 'Do No Significant Harm' - de tiltag som gøres for at blive bæredygtig må ikke have nogen skade på andre.
Tilbage i 1987 definerede FN bæredygtighed som
"... en udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov"
Læs mere om EU Taksonomi her:
Taksonomi bæredygtighed
EU's taksonomi er et ambitiøst system, der er udviklet for at hjælpe investorer og virksomheder med at identificere bæredygtige investeringer og projekter, med fokus på at mindske CO2-udledninger og bekæmpe klimaforandringerne. Det er et kritisk værktøj i EU's strategi for at skabe en bæredygtig økonomi og nå deres klimamål.
Taksonomien er baseret på en række kriterier, der dækker to hovedområder: klima og miljø. Det er designet til at hjælpe virksomheder med at måle og rapportere deres CO2-besparelser, samt til at give investorerne et klart billede af, hvilke projekter og virksomheder, der lever op til bæredygtighedsstandarderne.
Klimakriterierne er en af de centrale komponenter i EU's taksonomi. De fokuserer på at begrænse CO2-udledninger og fremme vedvarende energi. For eksempel, aktiviteter som produktion af vedvarende energi, energieffektivisering og CO2-fangst og lagring anses for at være bæredygtige under disse kriterier. Virksomheder og projekter, der opfylder disse kriterier, kan få adgang til finansiel støtte og andre incitamenter.
Miljøkriterierne fokuserer på at beskytte og forbedre miljøet, herunder vandkvalitet, luftkvalitet og biodiversitet. For eksempel, aktiviteter som affaldsbehandling og genanvendelse, vandbehandling kan være bæredygtige under disse kriterier. Dette kan hjælpe med at sikre, at EU's naturressourcer forbliver sunde og produktive i årtier frem.
I lyset af klimaforandringerne er det vigtigere end nogensinde at have et system som EU's taksonomi, som kan hjælpe med at identificere og støtte projekter og virksomheder, der arbejder for at reducere deres CO2-udledning og fremme bæredygtighed.
Energimærke og EU Taksonomi
Energimærker er et krævet kriterium i EU's taksonomi, da det hjælper med at vurdere en bygnings energieffektivitet og dermed dets bæredygtighed. Det er et vigtigt værktøj for at sikre, at investeringer i bygninger og ejendomme lever op til kriterierne for bæredygtighed inden for klima og miljø. Det kan hjælpe investorer med at identificere projekter og virksomheder, der er i overensstemmelse med taksonomiens kriterier for bæredygtighed, og kan også hjælpe ejere af ejendomme med at forbedre deres energieffektivitet og dermed opfylde kriterierne i taksonomien. Energimærkning er også et vigtigt værktøj i den overordnede strategi for at reducere CO2-udledninger og bekæmpe klimaforandringerne.
Energimærker til boliger og ejendomme er normalt baseret på en række faktorer, såsom bygningens alder, konstruktion, varme- og kølesystemer, isolering og vinduer. En bygnings energieffektivitet vurderes og tildeles derefter en mærkning fra A til G, hvor A er den mest energieffektive og G er den mindst energieffektive.
Energimærker giver købere og lejere en hurtig og enkel måde at sammenligne bygningers energieffektivitet på og tage dette i betragtning, når de træffer deres beslutninger om at købe eller leje en bolig. Det kan også hjælpe ejere af ejendomme med at identificere områder, hvor de kan forbedre energieffektiviteten og dermed spare penge på energiomkostningerne.
Do No Significant Harm (DSH)
DSH (Do No Significant Harm) er en princip i taksonomien, der sikrer, at investeringer i projekter og virksomheder ikke skader miljøet og klimaet i en væsentlig grad. Det er et centralt princip i taksonomien, der skal sikre, at investeringer er bæredygtige og lever op til kriterierne for klima og miljø.
DSH kriteriet er designet til at sikre, at investeringer i projekter og virksomheder ikke skader deres omgivelser og bidrager til klimaforandringerne. Det omfatter også kriterier som beskyttelse af biodiversiteten, vandressourcer, luftkvalitet og beskyttelse af kritiske økosystemer. Det er et vigtigt princip for at sikre, at investeringer ikke skader miljøet, men snarere bidrager til at beskytte det og fremme bæredygtighed.